Sådan foregår et pandeløft/øjenbrynsløft
Et pandeløft kan udføres med to forskellige metoder, traditionel (åben) og endoskopisk metode. I den traditionelle metode, bliver et langt snit lagt bagved eller i hårgrænsen. I den anden, endoskopiske metode, bliver operationen udført vha. endoskopi (kikkertteknik), som minimerer behovet for snit i hårbunden.
På denne side vil De få udførlig information om hvordan et pandeløft (øjenbrynsløft) bliver udført ved både traditionel og endoskopisk metode, og hvordan det kan reducere rynker i panden og løfte lavtsiddende, hængende øjenbryn. De vil også få information om forberedelsen og planlægningen til operationen.
Planlægning af pandeløft/øjenbrynsløft
Resultater af alle plastikkirurgiske indgreb er afhængig af patientens unikke forudsætninger. De kan danne et billede af hvordan et pandeløft kan påvirke Deres udseende ved at gøre følgende: Stil Dem foran et spejl og læg Deres håndflader på ydre kanter af Deres øjne og over øjenbrynene. Bagefter skal De trække håndfladerne væk fra øjenkanterne og øjenbrynene, således at øjenbrynene og panden løftes. På denne måde kan De se hvad et pandeløft kan gøre for Deres udseende.
Hvis De vil vælge at gennemgå et pandeløft, skal De kontakte en plastikkirurg. Ved den indledende konsultation, som De vil blive inviteret til, vil han eller hun vurdere Deres helbredstilstand, Deres ansigts hud og den underliggende benstruktur. De skal være nøjagtig med at fortælle Deres kirurg hvis De ryger, anvender medicin, kosttilskud eller andre præparater.
Sammen med Deres kirurg vil De tale om Deres forventninger til indgrebets resultater og eventuelle medicinske forudsætninger, der kan påvirke indgrebet. Her er der bl.a. tale om højt blodtryk, problemer med koagulation eller arvævsdannelse. Hvis De har gennemgået ansigtsoperationer tidligere skal De fortælle om disse til Deres kirurg.
I nogle tilfælde kan Deres kirurg foreslå at De gennemgår yderlige eller alternative indgreb for at kunne opfylde Deres æstetiske ønsker angående Deres udseende.
De skal være ærlig overfor Deres kirurg og ikke holde tilbage når De beskriver Deres forventninger og samtidig skal De kræve ærlighed fra Deres kirurg i beskrivelse af risici og begrænsninger, som plastikoperationen indebærer.
Forberedelse til et pandeløft/øjenbrynsløft
De vil få præcise instruktioner om hvordan De skal forberede Dem til Deres pandeløft. Disse instruktioner indebærer regler for hvad De må spise og drikke, rygning, anvendelse af vitaminer, mediciner og andre præparater.
De vil også få instruktioner om hvordan De skal pleje Deres hygiejne for at minimere risiko for infektioner i forbindelse med Deres pandeløft. Dette indebærer en såkaldt pre-operativ vask, hvor De skal dobbeltvaske Dem to gange dagen før pandeløft og vaske kroppen og håret Hebiscrub eller Decutan som kan købes på apoteket.
Natten før Deres plastikoperation skal De sove i et rent sengetøj og på operationsdagen om morgen, skal De udføre en tredje dobbeltvask inden De tager til klinikken.
Hvis De ryger, kan De regne med at Deres plastikkirurg vil bede Dem om at holde op i mindst fire uger før operationen og De vil kunne starte med at ryge igen ikke tidligere end fire uger efter operationen. I dag kan nogle kirurger tillade anvendelsen af nikotinplaster etc. Hvis De har kort hår, kan det være en god idé at lade det vokse lidt, så det kan dække sår og arvævet mens de healer.
Som en del af Deres forberedelse, skal De sørge for at der vil komme nogen og hente Dem efter operationen og at nogen vil hjælpe Dem i løbet af næste par dage efter at De kommer hjem.
Operationsforløbet ved pandeløft/øjenbrynsløft i generelle træk
Når De ankommer til klinikken på operationsdagen, bliver skrevet ind og tildelt et patientrum. Når De har skiftet tøj til operationsklæder, vil De møde Deres plastikkirurg. Han eller hun vil en gang til gennemgå forløbet af Deres operation, svare på spørgsmål, og vil fotografere Dem fra forskellige vinkler, hvis det ikke blev gjort tidligere.
Efter at have fået beroligende medicin vil De blive ført til operationslokalet. Det første som vil ske der, er at operationsområdet vil blive steriliseret. Derefter vil der blive tilkoblet overvågningsudstyr og De vil få bedøvelse. Et pandeløft/øjenbrynsløft bliver typisk udført i narkose kombineret med lokalbedøvelse, eller i lokalbedøvelse kombineret med beroligende medicinering. Indgrebet tager 1-2 timer at gennemføre.
Som det blev nævn tidligere, findes der to metoder for pandeløft (åben og endoskopisk). Den åbne metode er den traditionelle og mest afprøvede metode. Den giver store muligheder for æstetiske forandringer, men giver samtidig længere ar, der går fra øre til øre og eventuelt følger hårgrænsen.
Den endoskopiske metode indebærer at indgrebet bliver udført vha. artroskopi, som mindsker operationssnittet til et par centimeter og som bliver placeret i hårgrænsen ovenfor panden. Indgrebet giver kortere arvæv og mindre postoperative besvær. Resultatet af endoskopisk pandeløft/øjenbrynsløft er dog ikke lige så sikkert og har mindre varighed end resultatet af den åbne metode.
Hvilken metode der bliver anvendt, er afhængig af patientens æstetiske ønsker og kirurgens vurdering af hvad som behøves for at opnå den ønskede resultat med minimalle bivirkninger.
Operationsforløb ved traditionel (åbent) pandeløft
Operationen starter med at kirurgen lægger snittet enten på tværs over skalpen (fra øre til øre) eller i hårgrænsen i panden og inde i håret ved tindingerne.
Hvilket snit der bliver anvendt er afhængig af kirurgens præferencer samt højden af patientens hårgrænse og hårets tilstand. For patienter med høj hårgrænse eller tyndt hår, er det mindre fordelagtigt at lægge snittet over skalpen, da dette kan medføre yderlige forhøjelse af hårgrænsen og en vis, selv om midlertidig, hårtab langs snittet.
Når snittet er lagt, bliver ansigtshuden løftet op, og underliggende væv og muskler, som forårsager rynker og fure, vil blive strammet op eller fjernes. I nogle tilfælde bliver øjenbrynene sat højre oppe og forankret med et par sting inden overskuddet af hud (ca. 1 cm) bliver fjernet i overkanten så at huden kan strækkes for et glattere og mere ungdommeligt udseende.
I nogle tilfælde vil kirurgen frigøre en lille del af huden ved kæbebenet for at opnå et løft i den øvre del af kinden.
Når arbejdet er udført, sammensluttes snitterne med klemmer og/eller sting, hvorefter både ansigtet og håret bliver vasket for at undgå irritation. Nogle gange bliver der indført en dræningstube under huden i panden. Denne vil blive fjernet dagen efter operationen. Nogle kirurger foretrækker at ikke anvende bandage, hvor andre vælger at lægge et huelignende bandage som består af gipsbind og elastiske bind.
Når operationen er afsluttet og eventuel bandage er lagt på, føres patienten til sit rum for opvågning. Patienten må forlade klinikken den samme dag efter noget tid med hvile.
Operationsforløb ved endoskopiskt pandeløft
Et endoskopiskt pandeløft udføres som regel efter samme forberedelser som ved åbent pandeløft. Det er dog mere almindeligt at øjenbrynsløft/øjenbrynsløft med denne metode bliver udført i lokalbedøvelse kombineret med beroligende medicin.
Til forskel fra den åbne metode, hvor snittet bliver lagt tværs over issen, bliver to til fire snit (ca. 1,5 cm) lagt bagved hårgrænsen i den endoskopiske metode. Gennem et af snittene bliver der ført et endoskop (en bøjelig rørformet kikkert med kamera, som er koblet til computerskærmen) ind under huden. Dette giver kirurgen et godt billede af de underliggende væv og muskulaturen.
Gennem et af de andre snit, fører kirurgen et andet værktøj ind og løfter huden ved hjælp af det. Derefter bliver de underliggende væv og muskulaturen, som forårsager rynker, strammet op eller fjernet. Øjenbrynene bliver løftet op og forankret i deres nye position vha. et par sting/suturer (tråde).
Operationen afsluttes på den samme måde som det traditionelle pandeløft/øjenbrynsløft.