Nye bryster, botox og fillers hitter om foråret

For mange betyder forårets komme, at vi omsider kan vise vores krop frem i mindre tøj. Men de varme grader og skarpe sollys afslører måske også, hvis vores krop ikke er lige som vi huskede. Det fortæller speciallæge i plastikkirurgi, Jörg Bohn, fra Citadellkliniken i Malmø, hvis danske og svenske patienter netop på denne årstid foretrækker brystoperationer, botox og fillers. Bohn løfter også sløret for, hvornår på året andre plastikkirurgiske operationer er mest populære – og hvorfor. Fordelingen er langt fra tilfældig.

Botoxbehandlinger er populære om foråret. ”Når solen skinner og lyset er skarpt, opdager vi hurtigere fine linjer og rynker, hvilket gør at langt flere opsøger en plastikklinik om foråret, fordi vi bliver opmærksomme på nogle ændringer”, udtaler Jörg Bohn. Næst efter foråret er botoxbehandlinger efterspurgte i november og december måned”. Årets sidste måneder er jo i den grad tid fyldt med fester og sammenkomster. Her vil man gerne se lidt ekstra lækker ud til firmajulefrokosten eller gøre lidt mere ud af det i forbindelse med sammenkomster, hvor man møder venner og familie, man måske ikke har set længe”, udtaler Bohn om botoxens popularitet.

En anden populær behandling til foråret og sommeren er de såkaldte ”fillers”. Ifølge Jörg Bohn skyldes det, at bryllupssæsonen nu er skudt i gang. ’Vi ser en markant stigning i fillersbehandlinger i maj og juni måned. Særligt for kvinder i alderen 55+. Svigermor får fillers i kinderne, så hun er klar til brylluppet”.

Brystoperationer er populære året rundt og udgør ca. 2/3-dele af Citadellklinikens samlede operationer. Får man de nye bryster lavet om foråret, kan de blive klar til den kommende strandtur og sommerferie.

Når det kommer til ansigtskirurgi som ansigtsløft og øjenlågsoperationer, fortæller Jörg Bohn, at deres patienter helt undgår forårs- og sommermånederne. 80 procent af deres øjenlågsoperationer finder sted i perioden fra oktober til marts. Patienterne vælger bevidst en periode, hvor man typisk er indendørs. Over halvdelen af klinikkens ansigtsløftoperationer foretages i perioden fra december til februar. Årsagen hertil er ifølge Bohn, at man i de kolde måneder har nemmere ved at camouflere den forbinding, man har rundt om hovedet efter operationen, med et tørklæde eller lignende. Når det er koldt er man jo alligevel godt pakket ind.

Men med foråret og sommeren for døren er vi knapt så godt pakket ind. Og lige nu er det altså færre rynker og mere fylde i kinderne samt nye bryster, der hitter hos plastikkirurgen.

For yderligere information, fotos eller interviews kontakt:

Promote it!
Lisbeth Beyer Mogensen / lisbeth@promote-it.dk / 2636 1110
Gitte Lund / gitte@promote-it.dk / 5050 8202

Fakta:

Citadellklinikken har haft adresse på Selma Lagerlöfsv. 55 i Landskrona, Sverige siden 1987. Lægeteamet består af 5 speciallæger i plastikkirurgi: Peter Cosmo, Jørg Bohn, Tuve Mårtensson, Helena Sveinsdottir og Göran Elmerstig. Ca. 25 procent af Citadelkliniken kunder er danske. De mest populære operationer på Citadellkliniken er brystoperationer og fedtsugninger.

Plastikoperationer/behandlinger i måneder og procenter:

  • Brystoperation: operationen udgør 2/3-dele af klinikkens operationer og er den mest populære operation året rundt.
  • Botox: populær året rundt men peaker i popularitet i april og maj
  • Fillers: populær året rundt men peaker i popularitet i maj og juni
  • Fedtsugning: 80 procent af operationerne foretages i perioden oktober – marts
  • Maveskindskirurgi: 70 procent af operationerne foretages i perioden oktober – marts
  • Øjenlågskirurgi: 80 procent af operationerne foretages i perioden oktober – marts
  • Ansigtsløft: over 50 procent af operationerne foretages i perioden december – februar
  • Laser: af tekniske/biologiske årsager begrænset til perioden september – april
Premiumsponsorer
Banner
Banner
Banner
Banner

Copyright | Sitemap

TIP! Find klinikken for din behandling i klinikregistret TIP! Find klinikk