Tiden efter en ansigtsløftning (ansigtsløft)

Nedenstående beskrivelse omhandler forløbet efter en almindelig ansigtsløftnings operation. Ved en mellemansigtsløft er forløbet det samme, dog er den noget mildere og forbundet med mindre smerter og ubehag.

Smerter og ubehag efter ansigtsløft

Ubehag og smerte er til trods for sin tilstedeværelse ikke særlig store efter operation. Eventuelle smerter eller ubehag bliver behandlet med smertestillende medicin. Mistet følsomhed i huden er normalt og forsvinder mellem første og tredje måned efter operationen. De bør holde hovedet og sove med hovedet i ophøjet tilstand (høje hovedpuder) under de første dage efter operationen, for at reducere hævelse.

Bandage og dræning

Bandage og dræningHvis De har fået en dræningstube indsat, vil denne blive taget bort et par dage efter operationen. Dette gælder også bandagerne. De skal ikke blive ilde berørt når De ser Dem i spejlet. Både bleghed, blå mærker og hævelser i ansigtet kan forekomme, men Deres udseende vil blive mere normalt efter et par uger.

Sting og eventuelle metalklips bliver taget bort efter 5-14 dage.

Det er normal at begynde at røre sig allerede efter første nat, men man skal tage det roligt hele første uge. De bør være særdeles forsigtig med Deres ansigt, eftersom De kan have enten reduceret eller forøget følsomhed i dette område.

Tilbagevendelse til normalt udseende

I starten kan Deres ansigt både føles og se mærkeligt ud. Deres ansigtstræk kan forvrænges af hævelser og ansigtet kan føles stift. Normalt, når ansigtet sit maksimale hævelsesniveau indenfor 2 – 4 dage, men blå mærker kan være der i flere uger efter operationen. Det er ikke usædvanligt, at patienterne kan være bekymrede i denne periode, eller i nogle tilfælde er helt utilfredse med operationen.

Efter tredje uge vil De dog både føle Dem bedre og se betydelig bedre ud. Mange patienter er tilbage ved deres daglige opgaver allerede 10 dage efter operationen. Eventuelle mærker kan dækkes med make-up.

Deres kirurg vil give Dem specifikke instruktioner for hvordan De gradvis vender tilbage til Deres normale aktiviteter. Dette indebærer som regel, at De skal undvige anstrengende aktiviteter (sågar sex og husholdningsarbejde) i mindst to uger. Alkohol, rygning og karbad skal undgås i længere tid. Det vigtigste af alt er, at De vil få tilstrækkeligt med ro og hvile, således at Deres krop vil kunne restituere sig.

« Sådan foregår en ansigtsløftning | Risici og komplikationer ved ansigtsløftning »
Premiumsponsorer
Banner
Banner
Banner
Banner

Copyright | Sitemap

TIP! Find klinikken for din behandling i klinikregistret TIP! Find klinikk