Tiden efter et pandeløft/øjenbrynsløft
Da pandeløft/øjenbrynsløft med åben teknik er et mere omfattende (invasiv) indgreb end et pandeløft med endoskopisk teknik, er forløbet efter operation forskellige for de to indgreb.
Tiden efter det traditionelle pandeløft/øjenbrynsløft
Smerte og ubehag
Når lokalbedøvelsen vil aftage i løbet af de første par timer, kan De opleve smerte og ubehag i operationsområdet, som kan dog lindres med forskrevet smertestillende medicin. I nogle tilfælde er det nødvendigt at give patienten en mere langtidsvirkende lokalbedøvelse i operationsområdet for at yderlige lindre disse symptomer.
De vil naturligvis opleve en vis følsomhedsreduktion, delvis i panden men først og fremmest i skalpen ved operationssår.
Hævelse og blå mærker
For at mindske hævelse og blå mærker, skal De i løbet af de næste tre dage holde overkroppen i en oprejst position og sove med hovedet i forhøjet tilstand. Udover området omkring panden, kan hævelserne og blå mærker også dannes i området omkring kinderne og øjnene. Hævelsen og blå mærker vil normalt begynde at aftage efter 1-2 uger efter indgrebet.
Forandring af følsomhed
Som et resultat af nervernes restitution, kan følsomhedens reduktion i skalpen gå hen og blive til en kløe, som kan genere patienter i længere perioder. De skal også regne med at der til en vis grad kan opstå en permanent følsomhedsreduktion i håret bagved arvævet.
Bandage og sting
I nogle tilfælde bliver der lagt bandage over hovedet og den bliver fjernet igen inden et par dage efter operationen. Sammenslutningsklemmer og/eller sting bliver taget af indenfor to uger og i visse tilfælde, bliver det gjort i to omgange.
Midlertidigt hårtab
Håret i umiddelbar nærhed af arvævet i issen kan i nogle tilfælde blive tyndere men vil typisk vokse igen efter noget tid. Problemet kan dog forblive permanent i nogle sjældne tilfælde.
Tiden efter det endoskopiske pandeløft
Patienter som gennemgår et endoskopiskt pandeløft/øjenbrynsløft oplever en vis postoperativ følsomhedsreduktion og ubehag ved operationssår, samt en vis hævelse i ansigtet efter sin plastikkirurgi.
Smerten i operationsområdet er normalt set ret begrænset og bliver kun lindret hvis der er behov for det med almindelige smertestillende, som Ibupren. Kløen ved arvævet kan også opstå ved anvendelse af denne metode, men den volder betydelig mindre besvær end ved åbent pandeløft.
Sammenslutningsklemmer eller sting bliver taget af indenfor én uge efter operationen.
Generel informationen om postoperativ periode uanset metode
Første uge
Det er normalt at forlade sengen umiddelbart efter narkosen er aftaget men man skal begrænse sine aktiviteter og få tilstrækkeligt med hvile i mindst én uge efter operationen. Normalt kan man begynde at tage bruse bad og anvende shampoo allerede to dage efter operationen, eller umiddelbart efter at eventuel bandage er taget af.
Tilbagevenden til arbejdet og normale aktiviteter
De fleste patienter vender tilbage til normale sociale aktiviteter eller arbejdet indenfor én uge til 10 dage efter operationen. Mere krævende fysiske aktiviteter, som løb, styrketræning, sex og tungt husholdningsarbejde (som alle øger blodtrykket) skal undgås i op til én måned.
De kan regne med at Deres udseende vil blive normalt igen indenfor ca. tre uger efter operationen. Eventuelle spor af hævelse eller blå mærker kan dækkes med sminke. I den postoperative periode er det helt normalt at føle sig træt og nedtrukket, men De vil få Deres energi tilbage i takt med at De vil begynde at både føle Dem bedre og se bedre ud.