Ekspert: Sharon Stone lyver om plastikkirurgi

Senest.dk – Nyheder, Showbiz, Sladder og Gossip om De Kendte 2012-06-23 13:45:32

Forleden poserede Sharon Stone for fotograferne på den røde løber, da hun gik til premiere på musicalen Million Dollar Quartet i Hollywood.
Den kendte 54-årige skuespillerinde så langt yngre ud, end dåbsattesten angiver. Sharon Stone har altid fastholdt, at hun ikke har fået hjælp af plastikkirurgi. Men dr. Anthony Youn, der er plastikkirurg for de kendte, tror ikke på hende.
”Er Sharons ansigt blevet til sten? Hendes øjne er overdrevent åbne, som om hun har fået øjenlågene løftet. Hendes pande er fuldstændig glat, muligvis en konsekvens af injektioner med Botox,” siger han.
På trods af flere pressehistorier i årenes løb fastholdt Total Recall-stjernen så sent som for to år siden, at hendes udseende er, som naturen har skabt det: ”Jeg har fået nul, intet gjort ved mig selv: Ingen Botox, ingen injektioner, jeg prøvede noget engang og jeg så mig selv i en film, og jeg kunne ikke lide den måde, jeg så ud på. Jeg syntes, jeg havde et kæmpe ballonhoved, og jeg følte, at det ikke var noget for mig,” sagde hun i et interview med Tatler Magazine i januar 2010.
Samme år i maj måned indrømmede hun i Huffington Post, at hun havde fået læbeinjektioner – og fortrudt.
”Hvad fanden? Jeg lignede jo en ørred,” konkluderede stjernen.
Også Elvis Presleys ekskone, Priscilla Presley, så musicalen Million Dollar Quartet. Hun har aldrig lagt skjul på, at hun har fået plastikkirurgisk hjælp. Som 67-årig ligner Are You Lonesome Tonight-stjernens ekskone nærmere en kvinde, der stadig har sin fyrreårsfødselsdag til gode.//

Besøg websted: Ekspert: Sharon Stone lyver om plastikkirurgi
Kilde: http://www.senest.dk

Premiumsponsorer
Banner
Banner
Banner
Banner

Copyright | Sitemap

TIP! Find klinikken for din behandling i klinikregistret TIP! Find klinikk