Forberedelser og restriktioner før en plastikoperation
Når De har booket operationstid, vil De modtage skriftlige instruktioner om hvordan De skal forberede Dem til Deres plastikoperation. Disse instruktioner er lidt forskellige fra operation til operation, men i det store hele, vil de se ud som følger:
Anvendelse af lægemidler og kosttilskud
I løbet af to uger før Deres operation, må De ikke anvende nogen blodfortyndende medicin.
Disse lægemidler er: Albyl, Alindrin, Alpoxen, Ardinex, Aspirin, Bamyl, Brexinol, Brufen, Clinoril, Confortid, Diclofenac, Dispril, Donobid, Felden, Ibumetin, Indomecin, Indomee, Ipren, Magnecyl, Naprosyn, Naproxen, Orudis, Paraflex, Paraflex comp., Prodon, Pronaxen, Treo, Treo comp., Trombyl, Waran, Voltaren.
Anvendelse af ovenstående lægemidler må tidligst genoptages én uge efter operationen.
Hvis den opererende læge har tilskrevet anvendelse af nogen af de ovenstående lægemidler, skal De følge hans/hendes anvisninger. Hvis De anvender andre receptforskrevne lægemidler, er det vigtigt at De fortæller om dem til Deres kirurg.
De skal også fortælle til Deres kirurg hvis De anvender kosttilskud, vitaminer og naturlægemidler. Vise vitaminer kan have en positiv effekt på plastikoperation (f.eks. C), hvor andre helt skal undgås (f.eks. E)
Rygning og alkohol
Rygning forværrer kroppens helingsevne og skal derfor stoppes i mindst to uger før indgrebet og skal ikke startes på igen før mindst to uger efter det. Dette gælder også passiv rygning.
Alkohol bør undgås i én uge før og én uge efter Deres operation.
Indtagelse af mad
De må ikke spise fast mad 8 timer inden Deres operation. Hvis De skal skrives ind på klinikken om morgenen, må De ikke spise fast eller halvfast mad efter midnat dagen efter. De vil få vand til at drikke frem til to timer før indgrebet.
Instruktioner for hygiejne
For at mindske risiko for sårinfektion, er det vigtigt at pleje sin hygiejne på en udførlig måde. Dagen inden indgrebet og på operationsdagen, skal De tage brusebad og vaske Dem to gange med Decutan eller Hebiscrub, som begge er specielle kropsvaskemidler og kan købes på apoteket. At dobbeltvaske Dem indebærer at De skal vaske hele kroppen to gange med sæben per hver vaskeomgang.
De skal især være opmærksom på områder som armhuler, navlen, lysken og kønsorganer. De skal skifte sengetøj og tage rent tøj på efter hver vask. De må ikke anvende kropslotion, da denne vil fjerne badets effekt.
Hvis håret skal trimmes i operationsområdet, vil dette blive gjort på klinikken i forbindelse med operationen. Brug ikke barberblade på operationsområdet én uge inden operationen.
Øvrige forberedelser
Udover det ovennævnte, skal De også tænke på følgende inden Deres operation:
- Hvis De føler Dem syg eller viser tegn på sygdom ugerne før Deres operation, skal dette meldes til klinikken med det samme.
- De skal sørge for at nogen vil komme og hente Dem på klinikken. De må ikke køre bil selv.
- De skal også sørge for at nogen vil kunne hjælpe Dem derhjemme i nogen tid efter at De er kommet hjem.
- Hvis De har mere end en times hjemrejse, skal De overnatte på stedet den første nat efter operationen og tage hjem dagen efter.
- De skal sørge for at på forhånd købe medicin, som kirurgen eventuelt har tilskrevet, samt ordne det praktiske, som f.eks. rengøring.
Forberedelser på operationsdagen
Når De ankommer til klinikken på operationsdagen, vil De blive indskrevet og en sygeplejerske vil tage sig af Dem. De vil blive vist til Deres patientrum, hvor De vil skifte Deres tøj til operationstøj og vil få forberedende medicin. Inden operation vil De mødes med Deres kirurg som vil tage billeder af operationsområdet og markere det.
Instruktioner før operationsdagen:
- De skal tage brusebad to gange ifølge den tidligere nævnte instruktion på operationsdagens morgen.
- De skal undgå at anvende kontaktlinser. Hvis De absolut skal bære linser, skal De fortælle det til Deres kirurg inden De ankommer til klinikken.
- Fjerne alle eventuelle smykker, piercing osv.
- De må heller ikke anvende hygiejne- og kosmetiske produkter. Dette inkluderer sminke, hudcreme, deodorant, hårprodukter, parfume, neglelak osv.
- Klæd Dem i, og tag med bekvemt og løst tøj, som ikke skal trækkes på over hovedet.
- Tag Deres personbevis med til klinikken.
- Hvis De bliver ledsaget til klinikken, kan vedkommende normalt ikke blive der sammen med Dem på operationsdagen.
- Hvis De overnatter på klinikken, vil de typisk blive udskrevet dagen efter tidlig om morgen.
Inden De bliver udskrevet fra klinikken, vil De mødes med Deres kirurg som vil svare på eventuelle spørgsmål og gennemgå hvordan De skal passe på Dem selv i den postoperative periode.