Sådan foregår en maveplastik
Gennemførsel af maveplastik (maveskindsoperation) kan dele op i tre skridt, hvad som sker før, under og efter maveplastik. På denne side går vi igennem de to første trin, dvs. den præoperative og operative fase. Den efterfølgende periode beskrives på næste side.
Konsultation før maveplastik
Det første man skal gøre, efter at have truffet en beslutning om at gennemgå en maveplastik, er at booke tid hos en plastikkirurg.
Ved den indledende konsultation vil kirurgen bedømme patientens generelle helbredstilstand, omfanget af hans eller hendes fedtdepoter i maveområdet og nøje undersøge hudens beskaffenhed.
Man skal fortælle sin kirurg om man ryger, anvender medicin, kosttilskud eller andre præparater.
Man skal også være ærlig når man beskriver sine forventninger til sin kirurg og man skal kræve den samme ærlighed tilbage, når kirurgen skal fortælle om de begrænsninger og risici en maveplastik operation indebærer.
Forberedelser før maveoperation
De vil få nøje instruktioner om hvordan De skal forberede Dem til Deres maveoperation. Disse instruktioner inkluderer information om hvad De må spise og drikke, regler for rygning, anvendelse af vitaminer, medicin og andre præparater.
Hvis De ryger, skal De forberede Dem på at holde op med det i 2-4 uger før operationen og frem til minimum 2 uger efter operationen.
De skal undgå at få sol på maveområdet og starte på omfattende slankekur, da begge disse faktorer kan sænke healings hastigheden.
Generelt er det vigtigt at kroppen er i sin optimale form før sådan et omfattende kirurgisk indgreb som maveplastik.
Hvis De skulle gå hen og få infektion eller bliver forkølet lige før maveplastik (maveskindsoperation), vil Deres operation efter al sandsynlighed blive flyttet til når De er rask igen.
Som en del af Deres forberedelse til operation skal De sørge for at der er nogen der henter Dem efter operationen og kan hjælpe Dem derhjemme nogle dage efter at De er kommet hjem.
Operationsforløb ved maveplastik/maveskindsoperation
Det første som sker når De ankommer til klinikken på operationsdagen er at De bliver skrevet ind og tildelt et patientrum. Når De har skiftet til operationsklæder vil De møde Deres kirurg som vil skitsere operationsområdet og gennemgå operationen med Dem en gang til. Hvis det ikke blev gjort tidligere vil der blive taget billeder af operationsområdet fra forskellige vinkler.
De vil blive givet beroligende medicin for at falde til ro. Efter kort tid vil De blive hentet af en sygeplejerske, der vil føre Dem til operationslokalet.
De vil få narkose
Det første som sker i operationslokale er at De vil få fuld narkose eller lokal bedøvelse. En stor maveplastik bliver udført i narkose. En lille maveplastik bliver typisk udført i narkose, men kan også blive udført med lokalbedøvelse og beroligende medicin.
Indgrebet tager som regel et sted mellem halvanden og tre timer at gennemføre.
Snittet bliver lagt
Selve operationen bliver ofte indledt med fedtsugningen af området. Derefter bliver et langt snit lagt, der starter ved hoftebenet, videre ned i lyskfolden, tværs over bugen i højden med kønsbehåring til lyskfolden på den anden side og op til hoftebenet.
Ved lille maveplastik bliver der kun lagt ét snit over bugen, men i denne forbindelse findes der flere forskellige metoder. Disse vil Deres plastikkirurg diskutere med Dem før indgrebet.
Bugvæggen strammes op
Når snittet er lagt, løsner kirurgen huden fra bugvæggen og flytter det hele vejen op til ribbenet for at frilægge de vertikale mavemuskler.
Musklerne strækkes gennem at de drages tæt sammen og sys fast i sin nye position. Dette skaber en fastere bugvæg og et smallere liv.
Ved en lille maveplastik løsnes huden kun op til navlen.
Navlen flyttes og overskud af huden fjernes
Huden som løsnes bliver strakt/draget ned og overskuddet fjernes. Ved stor maveplastik (maveskindsoperation) skabes der et nyt hul for navlen og huden omkring bliver syet på plads. Underhudsfedt trimmes sådan at der bliver dannet en fordybning ved navlen, samt nedre delen af maven trimmes for at fjerne overskud af fedt.
Til slut bliver snittet syet sammen, bandagen bliver lagt på og i nogle tilfælde bliver der sat en dræningstube ind under huden for at forebygge og aflede, eventuel blod og væskesamling i operationsområdet. Efter operationen bliver De ført til Deres patientrum, hvor De vil blive overvåget af en sygeplejerske mens De vågner op.
Ved en lille maveplastik løsnes huden i området mellem navlen og snittet. Nedre del af bugmuskulaturen kan strækkes, hvis der er behov for det. Huden strækkes/trækkes nedad, overskuddet fjernes og snittet sys sammen igen.