Metoder for ansigtsløft (ansigtsløftning)
Der er blevet udviklet flere forskellige metoder for ansigtsløftning gennem de senere år. Alle disse metoder har både sine fordele og ulemper.Hensigten med de forskellige ansigtsløftnings metoder er, med mindst mulige indgreb at opnå bedst mulige resultater.
De fleste plastikkirurger er enige om, at for at opnå de mest varige og bedste resultater med ansigtsløftning, skal man løfte ansigtets underliggende strukturer gennem et såkaldt SMAS-løft. Der bliver også anvendt metoderne, som hedder ”French-lift” og ”Mini-Lift”. De sidst nævnte metoder indebærer et mindre omfattende indgreb, hvor nogle dele af ansigtshuden tages bort. Dog giver disse metoder ikke et varigt resultat og har begrænsede muligheder.
I nogle tilfælde bruges begrebet hel ansigtsløftning (fra engelsk full facelift), og dette omfatter løftning af ansigtshuden fra panden til halsen. I daglig tale når man taler om ansigtsløftning, mener man behandlingen af de nedre 2/3 af ansigtet (fra øjne til hals). En hel ansigtsløftning (full face lift) indebærer også operationen i både øjenlåg og panden i form af f.eks. øjenlågskirurgi eller pandeløftning.
Som det fremgår fra ovenstående, findes der altså to ansigtsløftnings metoder, der oftest bliver anvendt og som giver de bedste resultater. Begge går ud på at strække og opstramme såvel ansigtshuden som de underliggende væv (SMAS), som består hovedsageligt af fedtdepoter og muskelvæv.
Ansigtsløftning – største indgreb og effekt
Den mest anvendte metode for ansigtsløft (ansigtsløftning) er, den som indebærer det mest omfattende kirurgiske indgreb, men som også giver de mest markante og varige resultater. Metoden egner sig, til dem der har fremtrædende alderstræk, der karakteriseres med dybe rynker, en markant hudfold ved næsen (nasolabiafolden), kindposer, og de nederste del af asigtet med slap hud omkring halsen (kalkunhals) og ved hage-/kæbelinjen (hamsterposer).
Denne metode anvendes for at glatte mellemansigtet ud, samt opstramme slap halsmuskulatur i form af huden fra halsen, hage og kæbeben som bliver strammet op til området under øjnene.
Mellemansigtsløft – løfter primært kinderne
Denne metode er mindre omfattende og er beregnet på yngre patienter, der endnu ikke har udviklet tung hals eller generelt ikke har slap hud i den nedre tredjedel af ansigtet. En mellemansigtsløftning indgår i ansigtsløftningsmetoden og anvendes for at løfte de nedsunkne kinders væv og mundvigen og for at mindske folden mellem næsen og munden (nasolabilfolden). Dette gøres for at mindske folden mellem næsen og kinden.
Ved at udføre mellemansigtsløft separat, kan man opnå resultater i den midterste tredjedel af ansigtet. Indgrebet giver mindre ar og den efterfølgende restituerings tid er kortere end ved ansigtsløftningsmetoden.
Andre metoder for ansigtsløftning
Som det er nævnt tidligere, udfører nogle klinikker ansigtsløftning med mindre omfattende indgreb. Her er det tale om Mini-Lift, trådløft (Aptos Tråde), Short-Scar Lift m.m. Disse behandlinger kan have en vis ansigtsløftnings effekt, men anses af mange kirurger som værende utilstrækkelige, både i form af varighed og resultat for at kunne betragtes som passende behandlingsalternativer.
Komplementerende behandlinger
Da ansigtsløftning kun behandler de nederste 2/3 af ansigtet, bliver den oftest kombineret med andre plastikkirurgiske indgreb, såsom øjenlågskirurgi og/eller pandeløftning, som begge retter sig mod den øverste tredjedel af ansigtet (s.k. fuld ansigtsløftning – eng. full facelift).
Metoder som peeling, slæbning, laser og/eller injektionsbehandling med botoks, kroppens eget fedt eller væv er også anvendelige for at glatte vise rynker ud og for at fjerne pigmentering.
Sammenfatning af metoder for ansigtsløftning
En ansigtsløftning kan kun behandle ansigtets to nedre tredjedele. Derfor bliver denne metode anvendt for at skabe et glattere ansigt med en veldefineret hagelinje, opstrammet hud omkring halsen, samtidig med at rynkerne omkring munden udglattes.
Ovenstående resultat kan opnås gennem to metoder. Ansigtsløftningen som behandler ansigtets to nedre tredjedele eller gennem mellemansigtsløftning som behandler den midterste tredjedel af ansigtet.
Uanset metoden er det vigtigt, at ansigtets underliggende væv (SMAS) bliver løftet og stammet op ved indgrebet. Hver patient er unik og skal bedømmes efter den pågældendes forudsætninger og behov. De skal søge konsultation hos en plastikkirurg for at finde ud af hvad der er bedst for Dem.
Hvem kan få foretaget en ansigtsløftnings operation?
Både mænd og kvinder der oplever, at deres hud i mellemansigtet og omkring halsen bliver slap, kan få foretaget en ansigtsløftning, under forudsætning af at huden stadig har en vis elasticitet og med en stærk og veldefineret underliggende struktur. Individer der er kraftig overvægtige frarådes ansigtsløftningen.
De fleste patienter er typisk imellem 40 år og 60 år, men ansigtsløftnings operationer kan også foretages på personer, der er ældre og dette kan sagtens give gode resultater.
En ansigtsløftning kan få Dem til at se både yngre og friskere ud, som i mange tilfælde kan give Dem større selvtillid og forbedre Deres velvære. Det kan dog ikke helt forandre Deres udseende og kan desværre ikke give Dem Deres ungdommelige vitalitet og helbred tilbage. Inden De bestemmer Dem for at få foretaget en ansigtsløftning, bør de venligst tale med en plastikkirurg om Deres forventninger og muligheder.