Alternativer og metoder til tandregulering med tandbøjler
Tandregulering går ud på at forandre rødernes og tændernes placering i munden. Placeringsforandringen opnås gennem, at man over tid og vha. en tandbøjle udøver en præcisionsbestemt belastning på tænderne.
Fordele med moderne teknikker er, at en tandreguleringsproces er kortere i dag, er forbundet med mindre ubehag og udseendet bliver mindre påvirket under behandlingsperioden.
Præcis hvilken type af tandbøjler der bliver brugt i hvert tilfælde er afhængig af hvor omfattende regulering af tændernes placering som skal foretages i kombination med patientens egne ønsker.
1. Fast – Tandbøjler (togskinner)
En fast tandbøjle (togskinner) er den traditionelle løsning og er stadigvæk den mest effektive metode i de tilfælde hvor større tandreguleringer skal udføres.
Princippet bag tandbøjler bygger på at beslag limes på tændernes forside hvor man senere sætter en tråd i. Ca. hver 6 -8. uge besøger man tandlægen som spænder tråden. På denne måde flytter man tænderne millimeter for millimeter.
Forskellen på moderne tandbøjler eller togskinner, som de også bliver kaldt, er at man nu kan få både beslag og tråden i tandernes egen farve. Dette gør de moderne tandbøjler betydeligt mere diskrete end de traditionelle ”togskinner”.
2. Tandbøjler som kan tages af
Tandbøjler som kan tages af bruges i større omfang for yngre patienter eller patienter med funktionelle besvær. I kosmetisk tandpleje er brug af aftagelige tandbøjler usædvanlig.
3. Usynlige tandbøjler
I princip findes der to typer af usynlige tandbøjler:
Usynlig (lingual) tandbøjler
En usynlig, såkaldt lingual tandregulering er i princip det samme som en behandling med faste tandbøjler men forskellen er at beslaget limes til indre side af tænderne. Dette gør at tandbøjler fremstår som usynlige.
Nogle tandlæger mener at metodens resultat er begrænsende i forhold til tandregulering med faste tandbøjler, mens metodens tilhængere mener, at der ikke findes nogen forskel andet end prismæssig. Forskellen kan være op til 20.000 kr. pr kæbe.
Invisalign tandbøjler
En Invisalign tandbøjle er en usynlig tandbøjle som består af en serie individuelt tilpassede bidskinner af plast som bæres 22 timer per døgn. Man tager dem kun ud ved tandbørstningen og når man skal spise.
Skinnerne som bruges ved invisalign tandregulering skiftes i takt med at tændernes placering forandres (ca. hver anden uge).
Invisalign tandbøjler passer ikke til alle former for tandregulering og kan derfor, uanset nogle påstande, aldrig erstatte behovet for en konventionel tandregulering. I mange tilfælde kan det dog være et enkelt, bekvemt og diskret, dog ret dyrt, alternativ.